Hygiejneregler - Vandglad.dk
 

Inden svømmere i Vandglad.dk går i vandet skal nedenstående regler overholdes både ved svømning på CKU og GIV.
 
Reglerne skal overholdes af hensyn til god badehygiejne i vandet. Jo flere urenheder, der er i eller omkring et bassin, jo større lugt af klor. Dette er også tydeligt på mennesker – jo bedre vi vasker os inden vi går i vandet, des mindre lugter vi efterfølgende af klor.
 
 
  • Alle børn og voksne skal vaskes grundigt over hele kroppen, uden badetøj
  • Håret skal skylles grundigt, således alle hårprodukter og al snavs er skyllet væk
  • Langt hår skal sættes op – langt hår defines som hår, der er langt nok til at kunne være sat op med en elastik
  • Alle smykker skal aftages, selv vielses/forlovelses-ringe og små ørestikker.
  • Makeup er en stor forureningskilde og skal derfor fjernes helt – brug gerne maku-up fjerner inden badet
  • Åbne sår skal plastres til
  • Man skal have rent badetøj på
  • Babyer skal have badebukser/badeble på, som sikrer mod udslip af afføring. Badebukserne skal sidde tæt ved lårerne og i livet.
 
Instruktører i Vandglad.dk er forpligtet til at gøre opmærksom på disse regler, såfremt de ikke overholdes. Dette indebærer, at en instruktør kan sende en svømmer og dennes forældre i omklædningsrummet for at udbedre det forsømte.
 
Forurening i vandet
Forurening i vandet opstår, når der kommer enten gylp/opkast eller afføring i vandet. Det er særdeles vigtigt, at forældrene informerer instruktøren omkring disse situationer, således det er instruktøren, der tager beslutning omkring eventuel lukning af bassinet.
 
Ved gylp fra alene "mælkebørn" skal gylpen skubbes i rense-renden hurtigst muligt – på denne måde kan en lukning af bassinet undgåes.
 
Ved lukningen af bassinet lægges der vægt på vandhygiejnen for såvel svømmere som intruktøren.
 
Såfremt bassinet lukkes tilstræber vi fra Vandglad.dk's side at følge disse retningslinier:
 
  1. Alle svømmere kaldes op af vandet.
  2. Der sker information til ventende svømmere.
  3. Der sættes seddel op på dørerne til omklædningsrummene.
  4. Det tilstræbes at der sendes en sms til de efterfølgende hold, såfremt vi har mobilnumre på forældre på disse hold.
 

 
Vandglad.dk | Co. Vibeke Pedersen | Gl. Aalborgvej 108 | 8800 Viborg | CVR-nummer: 28634536